23948sdkhjf

Hvorfor har butikkerne i Aarhus ikke åbent om søndagen?

Søndagsåbent er standard i de fleste større byer. Ekspert kritiserer byens detailhandel.
Butikkerne skal holde åbent, når kunderne er der, og det er et forfærdeligt argument, at folk bare kan bruge webshoppen, siger detailhandelsekspert til JP Aarhus.

Flemming Birch, direktør i Birch & Birch, kritiserer butikkerne i Aarhus for at være gammeldags i deres holdning til åbningstider.

- Forbrugerne har tid til at handle på deres fridage, men der vælger butikkerne altså at lukke. Et af detailhandlens argumenter mod søndagsåbning er, at kunderne bare kan handle på butikkens netshop. Det er et forfærdeligt argument for et servicefag. Det hører en anden tidsalder til. Det er butikkens opgave at holde åbent, når kunderne vil bruge den, uddyber han.

De fleste butikker i gågaden i Aarhus holder lukket om søndagen, men anderledes er det blandt byens storcentre.

Hos Bruuns Galleri har man holdt åbent om søndagen siden 2012, mens Salling har gjort det siden 2013.

Her oplever man, at søndag bliver en mere og mere populær shoppedag.

- I begyndelsen var søndag den dag, hvor man kun købte det, man havde glemt at købe de andre dage. I dag er søndag blevet en oplevelsesdag og en familiedag. Folk vil gerne bruge fridagen på en ud-flugt ind til byen som et alternativ til at tage i skoven eller lignende. Søndag har et kæmpe potentiale som shoppedag, siger Lars Højgaard, stormagasinchef for Salling.

Han mener, at Aarhus som helhed mister kunder til centrene uden for byen, der holder åbent om søndagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093